Starten på det hele

London og filmbranchen

Min karriere med makeup startede i London, hvor jeg boede som 22-årig. Jeg fandt lokale modeller og fotografer, der var interessede i at opbygge deres portefolio og kunne bruge en makeupartist. Dette ledte også til nogle fantastiske venskaber. 

Hjemvendt fra London, blev jeg en del af det Aarhusianske kortfilms-miljø. Som den filmentusiast jeg er, var det en fantastisk oplevelse at være en del af. Jeg samarbejdede med filmskolen Super8 på filmen “Bokser” instrueret af Stefan Pellegrini. Jeg var assistent makeupartist på Profile Pictures-filmen “Riders” instrueret af Jesper Vidkjær Rasmussen. Her assisterede jeg makeupartist/kostumier Camilla Nordbjerg med statisterne og touch-ups. 

Marketing, Matas og Makeup

Jeg vidste, jeg havde ambitioner om noget mere og større. Derfor valgte jeg at uddanne mig til markedsføringsøkonom og blev færdig i 2021. Herefter startede jeg i Matas, hvor min kærlighed til beauty blev en stærk force. I Matas fik jeg stiftet bekendtskab med et bredt udvalg af produkter og viden om alle Matas kategorier som: Helse, hår, hudpleje og parfumer. 

Jeg takkede ja, til at være Social Media assistant hos Matas, og certificerede mig samtidig som ekspert indenfor makeup, parfume, negle og bryn. 

Drømmejobbet i hus

Forevigt en MAC-girl

I Aarhus begyndte jeg at freelance for MAC Cosmetics ved siden af mit fuldtidsarbejde, jeg brændte for makeuppen og det kunne min omverden mærke. Ved åbningen af en ny counter i Aarhus, blev jeg tilbudt stillingen som Assisterende Leder hos MAC og det var starten på 7 fantastiske år med makeup, træning og masser af udvikling. 

Hos MAC blev jeg certificeret til at lave makeupbookinger på alt fra festmakeup, brudemakeup og lektioner. Det var tydeligt for mig, at det virkelig var her min kreativitet blomstrede.